Søvnrytmeforstyrrelser og mareridt hos børn

Der er noget næsten magisk over et sovende barn. Den ro. De små suk. Den der fred, der minder os om, hvorfor vi overlever dagen med havregrød i håret og plastikdyr i bh’en. Men hvad så når den ro ikke rigtig indfinder sig? Når natten bliver en scene for skrig, forvirring og pludselige opvågninger? Velkommen til virkeligheden med søvnrytmeforstyrrelser, mareridt og night terrors. Og bare rolig – du er ikke alene.

Hvad er søvnrytmeforstyrrelser?

Okay, forestil dig at du lige har fået barnet i seng. Du har tændt stearinlys, fundet chokoladen frem – og så... hører du det. Skridtene. Kaldene. Igen.

Søvnrytmeforstyrrelser opstår, når barnets indre ur er helt ude af takt. Som når barnet først bliver træt kl. 22, men skal op kl. 6 næste morgen. Resultat? Overtræthed – og en morgen, hvor hyggen er svær at finde frem.

Nogle typiske tegn:

– Barnet virker slet ikke træt ved sengetid (men er en gnaven zombie om morgenen)
– Søvnmønsteret skifter fra dag til dag (gæt selv hvilken dag det er din tur at stå op kl. 4.30)
– Dit ellers solstråle-barn er irriteret, pylret og nærmest i teenagehumør – i børnehavealderen

Mareridt vs. night terrors

Ah, mareridt. Dem kan vi forholde os til. Vi har alle drømt om edderkopper i sengen eller mødt op nøgne til eksamen. Men så er der også night terrors – og det er en helt anden liga.

Mareridt: De dårlige drømme du kan kramme væk

– Kommer typisk i den sidste halvdel af natten
– Barnet vågner og græder, men er til at trøste
– De kan huske drømmen og har brug for nærhed (og måske lidt lys tændt, fx en natlampe i børneværelset)

Her er din mission: Kram, vis forståelse, og sig gerne “jeg er her, og jeg passer på dig”.

Night terrors: Når dit barn skriger i søvne og ikke ved, du er der

– Sker ofte 1-3 timer efter barnet er faldet i søvn
– Barnet sidder måske op, skriger, sveder og... ser igennem dig
– Du kan ikke trøste dem – de er teknisk set ikke vågne

Det føles rædselsfuldt som forælder, men husk: barnet husker det sjældent bagefter. Prøv ikke at vække det. Vær bare tæt på og sørg for, at de ikke slår sig. Det går over. Du skal bare være deres trygge havn.

Hvad forårsager de her søvnmonstre?

– Overtræthed (jep – ironisk nok)
– Uregelmæssige sengetider (tak, weekendhygge)
– For meget skærm lige inden sengetid (vi ser dig, Gurli Gris på repeat)
– Stress eller store forandringer (start i vuggestue, nye søskende, flytning...)
– Genetik (hvis du selv var et natligt væsen som barn)

Hvad kan du gøre? (Udover at drømme om en nat på hotel alene)

1. Hold en fast rytme – Ja, det lyder kedeligt. Men rutine ER din ven, især ved sengetid.
2. Sluk skærmen i god tid – Blåt lys og små børnehjerner er bare ikke et godt match.
3. Put på det rigtige tidspunkt – Fang dem før de bliver overtrætte. Du ved, det der tidspunkt lige inden de bliver skøre af træthed og begynder at råbe "jeg er ikke træt!!"
4. Trygt sovemiljø – Dæmp lyset, lad yndlingsbamsen komme med i sengen, og lad dem vælge nattøj selv (bare ikke uldbukser og Elsa-kjole på samme tid). En lille ammelampe eller natlys kan også give tryghed.
5. Snak om mareridt om dagen – Ikke om natten. Giv dem sprog for det uhyggelige, men lad det ikke fylde ved sengetid.
6. Vær rolig under night terrors – Og mind dig selv om, at det ikke er din skyld. Du er ikke en dårlig forælder, fordi dit barn skriger kl. 2 om natten.

Hvornår skal man søge hjælp?

Hvis dit barn har hyppige night terrors, mareridt hver nat, eller hele familiens søvn er i knæ – så ræk ud. En sundhedsplejerske, læge eller søvnvejleder kan gøre underværker. Du skal ikke stå med det alene.

Og til sidst...

Du gør det godt. Virkelig. Du navigerer i nætter fyldt med gråd, mysterier og (til tider) zombie-lignende tilstande. Og du gør det med kærlighed, varme og en vilje af stål. Det skal nok blive bedre - det lover jeg!